AI kan tage fejl …
Derfor skal børn lære at bruge det

AI i undervisningen: Det handler ikke kun om snyd

Jeg forstod ikke brøker, da jeg gik i skole.

Jeg forstod dem simpelthen ikke.

Mange år senere skulle jeg tage dykkercertifikat, og pludselig blev brøker relevante igen. Det var faktisk noget af det, jeg var mest nervøs for. For hvad nu, hvis jeg regnede forkert?

Så fandt jeg en YouTube-video, hvor brøker blev forklaret med legoklodser.

Og dér faldt det endelig på plads.

• Jeg kunne se brøkerne.
• Jeg kunne tælle knopperne på klodserne.
• Og pludselig gav det mening.

Det interessante er ikke, at YouTube reddede mig fra brøker.

Det interessante er, at jeg havde brug for en anden forklaring.

Og det er præcis dér, jeg synes, AI kan blive rigtig spændende i undervisningen.

Når en anden forklaring er den, der virker …

• En elev bliver ved med at stille spørgsmål, længe efter at de voksne omkring hende er løbet tør for svar.

• En elev med læsevanskeligheder kan følge den samme bog som resten af klassen, fordi teksten bliver tilpasset, så den er lettere at læse.

• Og en teenager opdager, at AI giver et forkert svar, og går derefter på jagt efter den rigtige kilde.

Det er tre vidt forskellige situationer.

Men fælles for dem er, at AI ikke erstatter læringen.

AI understøtter læringen.

Det synes jeg er en vigtig forskel.

AI giver ikke altid korrekte svar.

Den kan blande oplysninger sammen, misforstå et spørgsmål eller præsentere noget forkert med temmelig stor overbevisning.

Det er selvfølgelig et problem.

Men jeg synes også, det er en anledning til at lære børn og unge nogle færdigheder, som de får brug for langt ud over AI:

• At kontrollere en påstand.
• At finde kilden.
• At se på datoen.
• At sammenligne oplysninger.
• At stille spørgsmål.

Og at turde sige:

“Det her holder ikke.”

De færdigheder skal de bruge, uanset om oplysningerne kommer fra ChatGPT, TikTok, en hjemmeside, en avis – eller et menneske, der fortæller noget med stor overbevisning.

Derfor mener jeg ikke, at løsningen er at holde AI væk fra eleverne.

Løsningen er at lære dem at bruge teknologien med omtanke.

Det spørgsmål behøver faktisk ikke være så kompliceret.

Hvis en elev bruger AI til at slippe for at lære noget, så har vi et problem.

Hvis eleven får AI til at skrive hele opgaven og afleverer den som sin egen, så er det ikke læring.

Men hvis en elev bruger AI til at få et svært emne forklaret på en anden måde?

• Til at få stillet ekstra spørgsmål?
• Til at øve sig?
• Til at få hjælp til at læse en tekst?
• Til at undersøge, om et svar faktisk er korrekt?

Så kan AI være et rigtig godt læringsredskab.

For mig er målet ikke, at eleverne skal bruge mest mulig AI.

Målet er, at de skal lære mest muligt.

Her støder jeg på noget, jeg efterhånden har hørt mange gange:

“Vi har ikke tid til at lære det.”

Jeg har forsøgt at få danske lærere i tale om AI.

Ikke for at fortælle dem, at de nu også skal være AI-eksperter.

Men for at vise dem, hvordan de helt praktisk kan bruge AI selv, og hvordan de kan lære eleverne at bruge teknologien på en fornuftig, ansvarlig og læringsorienteret måde.

Før sommerferien kontaktede jeg  min gamle skole.

Jeg tilbød dem to timers gratis undervisning i Gemini Notebook. Til gengæld ønskede jeg bare feedback og en evaluering.

Skolelederen var interesseret.

Men senere spurgte hun, om jeg kunne presse de to timer ned til 30 minutter, fordi hun ganske enkelt ikke kunne finde mere tid i kalenderen.

Og dér måtte jeg sige nej.

Man kan ikke presse to timers relevant undervisning ned på en halv time og stadig forvente, at lærerne både forstår redskabet, ser mulighederne og føler sig trygge nok til selv at bruge det bagefter.
 

• Det handler ikke om manglende vilje.
• Det handler om tid.
• Og det problem bliver vi nødt til at tage alvorligt.

Hvis vi forventer, at lærerne skal hjælpe børn og unge med at navigere i AI, så skal lærerne selvfølgelig selv have mulighed for at lære teknologien at kende.

Ikke gennem endnu en besked om, at “AI er vigtigt”.

Men gennem praktisk efteruddannelse.

• Konkrete eksempler.
• Tid til at prøve det selv.
• Mulighed for at stille spørgsmål.
• Og undervisning, der tager udgangspunkt i deres hverdag.

De behøver ikke vide alt om AI.

De behøver heller ikke bruge AI til alting.

Men de skal vide nok til at kunne vurdere:

• Hvornår giver det mening?
• Hvornår gør det ikke?
• Hvordan hjælper jeg en elev med at bruge AI til læring frem for som genvej?
• Hvordan lærer jeg eleven at kontrollere svarene?
• Og hvordan bruger jeg selv teknologien på en måde, der faktisk gør mit arbejde lettere?

Det er præcis den slags undervisning, jeg gerne vil give.

Børn og unge kommer til at møde AI.

Mange af dem gør det allerede.

Derfor synes jeg, vi skal være meget forsigtige med kun at tale om forbud, snyd og problemer.

De problemer findes.

Men det gør mulighederne også.

Jeg ville ønske, at jeg som barn havde haft mulighed for at sige:

“Jeg forstår stadig ikke brøker. Kan du forklare det på en anden måde?”

Og så få endnu en forklaring.

Og endnu en.

Indtil der måske stod nogle legoklodser foran mig.

For nogle gange er det ikke eleven, der ikke kan forstå.

Det er bare forklaringen, der endnu ikke har ramt rigtigt.

Og netop dér kan AI blive et værdifuldt ekstra redskab i undervisningen.

Ikke i stedet for læreren. Men sammen med læreren.

Hvis du arbejder på en skole og gerne vil lære, hvordan du helt konkret kan bruge AI selv, og hvordan du kan give det videre til eleverne på en fornuftig måde … så er det lige præcis dét, jeg kan hjælpe med. 👍😀