Hvordan føles det, at ha’ været i IT-branchen siden 1985? Som en Dinosaur …

Kvinde i en mandeverden

Jeg er oprindeligt forsikringsuddannet med autoskade som speciale. Men fordi der ikke er én positiv dag i en skadesafdeling, forlod jeg branchen efter få år for at blive Johnny Reimars sekretær (han var direktør i Select Video under Gutenberghus).

I 1984 blev jeg direktionssekretær hos Chr. Bruhn (Canon), som 24-årig. Jeg havde 3 direktører, som jeg var omvandrende telefonblok for, og jeg kedede mig bravt.

Jeg fandt ud af, at lige siden jeg var elev, har jeg haft et ”Nu skal jeg vise dig, hvordan du løser”-gen. Og det ville jeg gerne bruge til noget.

Det firma lukkede efter et par år, og jeg blev igen opfordret til at komme over i et nyt firma.

Som eneste kvindelige underviser blev jeg henvist til at ”undervise kvinder i tekstbehandling – for det er dét, kvinder forstår”.

Den lader vi lige stå et øjeblik …

Mændene i firmaet underviste i alt det ”langhårede” og sjove, for de fleste af vores kursister forventede en autoritet, og dengang var det ikke en kvinde.

Som sagt var mit område tekstbehandling, og måske – hvis jeg var heldig – måtte jeg renskrive mine chefers præsentationer (endeløse mængder af tekst, som de så senere kunne stå og læse op – med ryggen til publikum) 😉

Var der så forskel på vores undervisningsmetoder – altså på mændenes og min? … JA.

Det gik op for mig, at jeg viste med eksempler fra kursisternes hverdag, hvordan de kunne løse en opgave – med de ord og termer, de selv brugte.

Det gør jeg i øvrigt stadig … for det virker.

De mandlige undervisere var mere generelle i deres informationer og mere tekniske – talte måske mere til mænds måde at opfatte ting på.

Lad mig give dig et eksempel:

Windows på Køge Sygehus for mange år siden. De skulle fra ét fil-system og over på Windows.

De havde fået et kursus af en af deres interne IT-supporter – men han havde givet op – så jeg blev kaldt ind.

Mere skulle der egentlig ikke til, før de fuldt ud forstod, hvad Windows var, og hvordan de skulle arbejde med deres filer.

Deres IT-supporter var med på kurset – det vidste jeg ikke.

Han sad og griflede løs og endte med at spørge mig, om han måtte bruge min forklaring fremover … for det billede havde han slet ikke tænkt på at bruge.

Om det var hans mandlige hjerne kontra min kvindelige, eller om det bare var teknikeren kontra praktikeren – det ved jeg så ikke.

Men jeg bruger tit billeder til at illustrere mine forklaringer (jeg er selv meget visuel) og det forventer jeg så også, at mine omgivelser er – og det er de heldigvis ofte. 😉

Skulle der sidde en enkelt eller to, der hellere vil have en forklaring på teknik-sprog, så slår jeg over i den jargon og får også dem med.

De første mange år var det svært at være en kvindelig autoritet i en udpræget mandeverden.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet bedt om at komme med kaffen … og sjovt nok bliver mænd ikke pinligt berørte, når det går op for dem, at ”kaffe-damen” er deres instruktør. 😉

Jeg har en veninde, der er ualmindelig skarp på IT-området inden for bl.a. opsætning af servere og andet hardware.

Hver gang hun har deltaget på de virkelig langhårede kurser – sammen med andre rigtige IT-nørder – så bliver hun nødt til lige at sætte sig i respekt og starte med at stille nogle spørgsmål, der sætter instruktøren på en opgave.

Bare for at hun ”får sin plads på kurset”. Heldigvis synes hun, at det er lidt skægt.

Den slags kurser har jeg aldrig været på – jeg er ikke hardware-kyndig.

Det er ikke helt løgn, når jeg siger, at dengang (i midten af 80’erne) skulle vi få kvindelige undervisere være ret langt fremme i skoene, kende vores stof, undersøge og undersøge én gang til; så vi var 1.000% sikre i vores udsagn.

Vi skulle bevise, at kvinders hjerner kunne fatte helt elementær EDB og dechifrere ”det svære sprog”, som indtil da havde været forbeholdt mænd.

Jeg mødte tit holdningen: ”Lad de voksne om det” … underforstået ”lad nu os mænd løse den lille opgave”.

Det var helt i orden, da jeg var 25 år – men det blev hurtigt slidt, og det blev en holdning, jeg ret hurtigt nægtede at finde mig i.

Det var en helt ny verden, der åbnede sig, og i dag høster jeg frugterne fra dengang.

Hver gang, jeg starter på noget nyt, har jeg et bredt fundament af viden fra mange andre områder og programmer, der gør mig i stand til ret hurtigt at tilegne mig ny viden.

Det er en evne, der har båret mig igennem rigtig mange opgaver i løbet af årene.

Et halvt år før mig gik min kursuschef selvstændig – og han kontaktede mig for at få et samarbejde op at køre. Jeg måtte så forklare ham, at jeg ikke længere sad i “tekstbehandlings-båsen”.

Det tyggede han lidt på, og vi startede et samarbejde, som vi stadig har.

Med andre ord: han fandt ud af, at kvinder kan det samme som mænd.

Jeg har ofte fået at vide, at jeg gør “tungt stof” let at forstå, og at jeg bruger humor, når jeg underviser.

Det er udtalelser, som jeg er meget stolt af – for det er præcis den måde, jeg mener, at undervisning skal være på.

Let at fordøje og brugbart + når man griner, husker man bedre 😊

Det er ikke noget, jeg har patent på … hverken som kvinde eller som instruktør.

Men jeg tror også, at det et langt stykke hen ad vejen er en “kvinde-ting”, at vi er i stand til at bryde viden ned i brugbare bidder.

Og at mange af os finder det helt naturligt at viderebringe disse bidder til andre.

Men der var heldigvis tusindvis af skrappe kvinder, der tog dén udfordring op.

Jeg er dagligt omgivet af super kompetente kvinder, der boltrer sig i IT-verden som fisk i vand.

De fleste har for længst fået øjnene op for, at vi ikke bare forstår IT.

Vi er også i stand til at videreformidle IT …

I min verden er det en helt uundværlig evne at have …

Det har taget tid og en del “buldren mig selv på brystet” at få respekt i IT-branchen.

Men nu, hvor den er der, så har det været kampen værd.

Jeg har undervist hos meget store kunder, ofte mandsdominerede arbejdspladser, og har kunne mærke en meget stor menings-ændring i løbet af min karriere.

I starten var det som om, de ventede på, at min mandlige kollega og/eller chef dukkede op – og at de så det som om, at de måtte nøjes med mig, når det ikke skete …

Heldigvis for mig, så har den holdning ikke holdt ret lang tid, efter at kurset var startet op.

Hvis jeg var blevet i “båsen” med tekstbehandling, som jeg blev puttet ind i dengang – så havde jeg forladt branchen for mange år siden.

Der er jo ikke et specielt område i hjernen til IT; vel at mærke et område, som kun mænd er i besiddelse af …

Jeg synes, at der er en enorm værdi i at være kvinde i en “firkantet” branche.

Det er både skægt og udfordrende at arbejde med IT dagligt – og jeg nyder, når mine både kvindelige og mandlige kunder sætter mig på nye opgaver.

For IT stopper aldrig med at udvikle sig og vi, der følger med, høster store sejre … hver eneste dag.

Jeg tror på, at vi også fremover vil se en hel masse kompetente IT-kvinder både som formidlere og som udviklere, forskere og teknikere.

Det er ikke Iængere et særsyn at høre en kvinde præsentere sig som IT-arkitekt, ingeniør, projektleder m.m.

Og der er (forhåbentlig) ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, om de nu kan deres stof.

Personligt har jeg ingen problemer med, at min Iæge, tandlæge, kirurg, revisor, advokat eller andre med “ansvar for mig”-jobs er kvinder.

Hvorfor skulle IT-branchen være anderledes?