Uden Internet og online muligheder, var vi mange, der ikke havde klaret lockdown
Tænk, hvis pandemien havde været i ’93, da jeg startede mit firma. Uden Internet og online muligheder, var vi mange, der ikke havde klaret de 22 måneder.
Da jeg startede i ’93, var der ikke noget, der hed online. Der var ikke noget, der hed Internet, det kom først lidt senere.
Jeg tror, det var i ’95 eller ’96, at nyhedsgrupper begyndte at dukke op (News Groups), og det var sådan set dét, og det vil sige, jeg havde ikke kunnet fortsætte mit firma, som jeg gør nu … altså online.
Så hvis pandemien var kommet i ’93, så havde jeg været pænt på r*ven for at sige det mildt, for jeg havde simpelthen ikke kunne arbejde.
Dengang var det 100% nødvendigt, at jeg kunne komme ud til kunderne. At jeg kunne være hos dem på deres adresse og undervise eller vejlede dem, når vi sad med nogle af deres egne arbejdsopgaver.
Jeg har været ude meget få gange og set ”fysiske mennesker” under pandemien, og det har både været godt og skidt.
Det gode er, at resten af verden opdagede en verden online
Jeg begyndte selv at holde online møder med mine kunder i 2017. Det er jo efterhånden nogle år siden, men det er egentlig først i 2020, at møder nødvendigvis måttet være online.
Jeg havde et firma der to måneder før det første lockdown i 2020 havde bestilt nogle kurser hos mig, hvor jeg skulle komme på adressen og undervise dem. De kurser aflyste de naturligvis, da vi gik i lockdown 11. marts, og jeg prøvede at overbevise dem om, at vi godt kunne undervise online.
Det var de slet ikke klar til. Der gik to måneder, og i maj vendte de tilbage igen og sagde: ”nu er vi klar til at prøve, for vi bliver nødt til at få den viden, vi har brug for nu, og så må vi se hvordan det går online”.
Heldigvis er det gået forrygende
De har fundet ud af, at man sagtens kan undervises online. Vi har så omlagt deres heldagskurser til at være halvdagskurser i stedet for, for det er lidt mere anstrengende at sidde meget koncentreret foran skærmen og være på kursus online.
Så vi holder simpelthen et kursus fra klokken 9 til 12 og så et igen to eller flere dage efter. På den måde kommer vi igennem det samme pensum, som vi ville have gjort, hvis vi havde holdt et heldagskursus.
Den kunde er så senere kommet med flere kursusønsker, og vi har holdt mange kurser online siden den første spæde start.
Der er flere gode ting ved lige præcis det forløb, som jeg lærte af
Det ene er, at kunderne faktisk er rigtig glade for at modtage deres undervisning siddende på deres pind foran deres skærm; om det er hjemme eller på deres arbejdsplads, det er sådan set ligegyldigt.
Det andet er, at de også er glade for, at det kun er tre timer ad gangen. Det er lidt nemmere at sætte tre timer af i en arbejdsdag til kursus, end det er at sige: ”Vi lukker en hel dag fra klokken 9 til 16 og holder kursus dér”.
Men hvad jeg blev allermest glad for var, at de i deres evalueringer ikke nævnte teknikken – altså i det her tilfælde zoom – med et eneste ord.
Der var intet om, at ”hvor sidder knapperne”, og ”det var svært, da jeg kunne ikke finde ud af teknikken”.
Der var kun:
- ”alle tiders læring”
- ”jeg har virkelig lært nogle ting, jeg kunne bruge”
- ”jeg kunne bruge det med det samme”
Intet om at online med Zoom var besværligt.
Det har givet blod på tanden, og gør, at jeg holder flere online forløb
For hvis nogen, der var skeptikere fra start, er blevet tilhængere på den måde, som den ene kunde blev – så kan der være mange andre, der har det samme behov og den samme mulighed for at finde en god løsning.
Jeg er selv blevet ret glad for at undervise online:
- Jeg slipper for transport, kø og parkeringspladser. Det vil sige, jeg sparer tid, og tid er faktisk noget af det mest kostbare, vi alle sammen har – tid er det eneste vi ikke kan købe
- Jeg kan stå op en time før, jeg skal undervise og gøre mig klar. Og det gør, at der er ro på, så jeg ikke behøver at stresse
- Jeg kan i ro og mag spise min morgenmad, tænde min computer, lægge de ting frem, jeg skal bruge – og i det hele taget være fuldstændig rolig og parat, til når jeg skal starte med at undervise
- Jeg er fuldstændig sikker på, at alle de, jeg underviser, har præcis den samme fornemmelse, når de sidder og bliver undervist
De kan jo også bare stå op, for rigtig mange af dem arbejder hjemmefra. De har også kunne få familien i gang på den helt rolige måde om morgenen. Få spist noget morgenmad, få sat sig foran computeren og være klar til at modtage undervisning.
De behøver ikke at morgenstresse med, at de skal ud ad døren klokken alt for tidligt for at aflevere ungerne i institutioner for selv at sidde i bilkø og senere finde en parkeringsplads og så komme styrtende sidelæns ind i kursuslokalet, smide sig i stolen og forsøge at være med.
Jeg er faktisk overbevist om, at her vil lige præcis onlineforbindelsen vise sig at være et plus.
At jeg så på den anden side savner den fysiske tilstedeværelse af kursister helt vanvittigt – det er en helt anden ting.
Jeg har valgt, at når jeg underviser, så har jeg max 10 deltagere på kurset. Det betyder, at vi alle sammen kan have vores mikrofon og kamera tændt. Jeg siger til mine kursister: ”afbryd mig, lad være med at brænde ind med spørgsmål”.
På den måde bliver det så tæt på en fysisk tilstedeværelse i samme kursuslokale, det overhovedet kan blive. Og det lykkes heldigvis.
Så ja, jeg synes, at der er kommet noget positivt ud af vores lockdown
Der er kommet noget positivt ud af, at vi skal sidde mere eller mindre isoleret hver især.
Jeg kan også se på mine kurser, at deltagerne er mere koncentrerede og fokuserede. Vi klarer faktisk det meste på om ikke den halve tid så i hvert fald kortere tid end, hvis vi havde været i det samme lokale.
Det har blandt andet noget at gøre med, at når jeg underviser ude i et firma, så ved kursisternes kolleger, hvor de er henne. De ved, at de er nede i det lokale, og det betyder, at de kan blive, og bliver, afbrudt.
Det er faktisk sjældent, at jeg holder et kursus ude i et firma, uden at vi bliver afbrudt af kolleger, der kommer ind og forstyrrer og chefer, der kommer ind og spørger: ”hvor ligger dit og dat?”
Det er alt sammen med til at give rigtig dårlig samvittighed hos dem, der sidder på kurset. For de kan jo godt se, at der også er brug for dem et andet sted.
Jeg har så flere gange mere eller mindre fysisk slået i bordet og sagt: ”I betaler for, at disse mennesker er på kursus – men det spolerer I fuldstændig. De får dårlig samvittighed og kan ikke koncentrere sig, når I kommer styrtende hele tiden”.
Så det, at de sidder hjemme, og at der i deres kalender står ”Jeg er på kursus fra klokken 9 til klokken 12” – det gør faktisk, at der er ro på.
Den eneste måde de kan blive afbrudt på, er via telefon og mail. Telefonen beder jeg dem om at sætte på lydløs, og mailprogrammet bliver først åbnet, når kurset er færdigt.
Det gør, at vi nu når det hele.
Hurtigere, mere fokuseret og koncentreret.
Resultatet er, at deltagerne får meget større udbytte af kurset.
Så alt i alt … Online undervisning kontra fysisk undervisning 1-0.
Har medaljen en bagside?
Eneste bagside er den manglende fysiske kontakt.
For det er hyggeligt lige at kigge over på sidemanden og spørge ”hvordan gør du?” Det kan man godt gøre online, men ikke på samme måde.
Så ja, jeg vil fortsætte med at være online underviser – helt klart.
Onlinemøder, som jeg holder nu på syvende år, har altid været kortere, end hvis vi mødes i virkeligheden.
Så kan jeg kun sige, at online kurser er noget, der er blivende i mit firma.
Jeg er medlem af:
Kom på mit Nyhedsbrev:
Certificering:
Hvis du har en IT-opgave, som du vil lære at løse, så lærer jeg dig det.
Hvis du hellere vil koncentrere dig om dét du er god til – så løser jeg opgaverne for dig.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Heidi Bille forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Copyright 2015-2024 © Heidi Bille
