Grafik med Photoshop Elements

  • Vil du gerne redigere dine egne billeder (fotos)?
  • Skal du bruge billeder professionelt i dit arbejde?
  • Vil du gerne kunne levere et flot resultat?

Der findes rigtig mange programmer, der giver dig mulighed for at lave flot og professionel grafik, og mange af dem er gratis.

Men min erfaring siger mig, at du meget hurtigt støder ”hovedet mod loftet”, når dine ambitioner udvikler sig til mere, end de gratis programmer kan honorere.

Så derfor er et godt valg Photoshop Elements. Lige nu (sommer 2018) kan programmet købes for ca. 700 kr. Og du får kvalitet og professionalisme for alle pengene.

Programmet er lavet af Adobe, der også har verdens grafiske flagskib #1 – nemlig ”storebror” Photoshop. Min erfaring siger mig, at langt de fleste udnytter ikke det program (og så er det en dyr løsning).

Med Photoshop Elements kan du løse stort set alle grafiske opgaver – både de små og hurtige (f.eks. lysne et mørkt foto) og de store og mere professionelle (f.eks. at fritlægge noget, du skal bruge med en anden baggrund. Eller at arbejde med kollager/lag).

De professionelle opgaver kommer på kurset ”Photoshop Elements Expert”.

Der er en del grafiske udtryk, du lige skal have på plads – men derefter går det overraskende hurtigt at producere noget, der kan bruges til alt professionelt materiale i dit firma – både på skærm og tryk/print.

Programmet består af 3 dele:

  • Quick Editor – der nærmest gør arbejdet for dig
  • Guided Editor – der giver dig redskaber til mere avancerede redigeringer
  • Expert Editor – næsten som Photoshop

Et godt sted at starte er Quick Editor, og så arbejde stille og roligt videre derfra.

Gode og brugbare funktioner at starte med:

  • Over-/underbelyste billeder og farve justering
  • Balance på farver, så du får præcis dét billede, du ønsker
  • Skarphed, Rotere billeder. Effekter på billeder og Rammer om billeder
  • Markere dele af et billede og redigere dem
  • Fjerne røde øjne, Lysne f.eks. tænder
  • Skrive tekst på billeder
  • Rette lidt op på ting, f.eks. fjerne pletter eller ting i billedet, som du vil af med
  • Beskære billeder, Justere hudtoner
  • Rette op på farver i et billede, der f.eks. virker lidt ”tåget”
  • Farve-, sort/hvid- og en kombination på billeder
  • Skab billeder, der går ”ud af boksen” og skab en kollage af billeder
  • Skab fotobog, kort, kalender m.m. og en masse tips & tricks

Et kursus er en blanding af teori og praksis (du lærer det ikke ved at se, at jeg kan) 😉

Jeg lægger op til, at du tager dine egne billeder med og arbejder med dem.

Jeg har en række billeder med, så du kan genskabe de eksempler, du ser mig lave. Men det giver dig et større udbytte at se dine egne billeder stå knivskarpt og professionelt.

Expert Editor – den del af programmet, der ligner “storebror” Photoshop megeet

  • Har du brug for at kunne redigere billeder på et højere ”plan”?
  • Vil du lære, hvordan du redigerer billeder, som du kan bruge i dit firma?
  • Vil du gerne selv kunne producere billeder, du normalt skal sende til en grafiker?

Så er dette kursus et solidt skridt på vejen.                          

Du vil blive overrasket over, hvad du kan arbejde dig frem til – og ikke mindst bliver dine billeder tæt på en professionel kvalitet.

Programmets ”Expert” del, ligner til forveksling Photoshop.

Der er ingen hjælp at hente, du skal selv arbejde med funktionerne – men den eneste bagside ved det er – at du risikerer at blive så bidt af arbejdet, at det er svært at slippe 😉

Der er 3 hovedområder, som vi kan arbejde med på kurset:

  • Lag
  • Masker
  • Markeringer

Det er måske udtryk, som du intet kender til – men det er hele grundlaget for at kunne arbejde professionelt med redigering af billeder og til at få et resultat, som du og dit firma kan bruge; både til tryk og skærm.

Et kursus kan f.eks. indeholde:

  • Brug af justeringslag
    (en måde at redigere billeder på, der ikke ”ødelægger” billedet)
  • Opbygning af et billede med lag (det kan f.eks. være en kollage)
  • Markere noget af et billede og fjerne resten
  • Finjustere markeringer
  • Kombinere lag og markeringer
  • Retouchere billeder

Disse 3 områder strækker helt utrolig langt, når det drejer sig om at sidde tilbage med et billede, der både står knivskarpt, professionelt – og ikke mindst, som du selv har lavet (man skal aldrig underkende glæden ved at gøre noget selv) 😉

Lag/justeringslag er dén funktion, der skiller Photoshop programmerne fra de fleste andre grafiske programmer.

Hvis du har et billede, og oven på billedet placerer du et lag, der for eksempel er næsten gennemsigtigt og grønt – så bliver hele dit billede svagt grønt. Ændrer du farven til rød, ja så bliver billedet svagt rødt. Fjerner du det farvede lag – så ligger dit billede urørt, præcis som da du startede. Det vil sige, at justeringslag sørger for, at dit originalbillede ikke bliver ødelagt, men kan ændres igen og igen ved hjælp af nye lag ovenpå.

Det er dén evne til at redigere billeder uden at ødelægge dem, og evnen til at ændre redigeringerne igen og igen, der gør Photoshop Elements så stærk.

Masker er et område, som du lægger på et lag oven på et billede. Masken gør, at noget af billedet bliver synligt, mens andre dele af billedet ikke kan ses. Det kan nok bedst forklares med en kollage. Masker er den professionelle måde at redigere billeder på – og ikke så svært, når det først bliver prøvet af.

Markeringer er at tegne et ”omrids” omkring noget på et billede. Det er det værktøj, der kræver mest øvelse – men også det, der giver de mest fantastiske resultater.

Forestil dig et billede af noget, du gerne vil vise frem (f.eks. noget dit firma sælger). Du kan markere dét på billedet og gøre resten af billedet f.eks. uskarpt eller sort/hvidt og på den måde står det vigtige tydeligt frem. Det er nok den nemmeste måde at forklare, hvad en markering er, og hvad den kan bruges til.

  • Laver du din egen grafik?
  • Vil du gerne lave din egen grafik?
  • Vil du lære at lave flot grafik?
  • Vil du lære et solidt værktøj at kende?
  • Skal du illustrere dit arbejde?

Kan du svare “ja” til bare ét af disse spørgsmål – så har du brug for et program som Photoshop Elements.

Og ikke bare brug for … Programmet kan hjælpe dig med at løfte dine arbejdsopgaver op på et helt nyt niveau. Det eneste det kræver af dig, er lysten til at lære … og tid!

Se Tips & Tricks og gratis videoer på Webstudy.dk

Få din undervisning, der hvor du er – også geografisk.

Modtag din e-bog og skriv dig op til mit nyhedsbrev "Webstudy med Heidi"

Samtidig bliver du skrevet op på mit nyhedsbrev.

Jeg underviser på Sjælland, Fyn, i Jylland og Online

Jeg holder:

  • Workshops på Sjælland
  • Workshops på Fyn
  • Workshops i Jylland
  • Kurser Online

Er du til online kurser?

Se hvilke kurser, der ligger klar til dig - der kommer hele tiden flere til.

Det siger kunderne:

Vi har været på Photoshop Elements kursus, hos Heidi Bille. Det var intensivt og meget udbytterigt – vi fik lært lige det vi havde brug for ….og lidt mere.

Charlotte Cederstrøm

Direktør, IT Univers

Jeg underviser i disse programmer. Klik på logo, hvis du ved, hvad du vil undervises i.

MultiMedie Mester TM - 8 moduler i Video, Lyd og billede redigering hos Dolphin Consult