Du har en lydfil, gerne vil have transskriberet …

Jeg har før indspillet videoer, hvor jeg viser, hvordan du kan tale til et program på din pc eller din Mac og det program, vil så skrive, det, du siger.

Det kunne for eksempel være Word eller Google Docs eller SpeechNotes.

Jeg har ledt efter et program, som kunne tage en lydfil, for eksempel fra en video og aflytte den og skrive det, jeg siger på videoen.

Og det er lykkedes nu.

Med jævne mellemrum har jeg været inde og tjekke forskellige programmer for at se, hvor gode de er til de forskellige sprog. Jeg har naturligvis koncentreret mig om dansk, for engelsk, det kan de alle sammen.

Så jeg har besøgt dem ind imellem for at se, om de har lagt sig i selen og blevet lidt bedre.

Og det må man sige, at det har de.

Mit udgangspunkt er en lydfil, taget f.eks. fra en video

Den måde jeg gerne vil arbejde med lydfil og transskribering, som det så smukt hedder, er at i Camtasia, som er det videoredigeringsprogram jeg bruger, der kan jeg adskille lyd og video.

Jeg kan så gemme lyddelen for sig selv som en lydfil og det er den lydfil, jeg gerne vil have transskriberet.

Eller jeg kan optage en lydfil direkte på min telefon eller med mine lydoptager. På den måde har jeg en lydfil i for eksempel MP3- eller waw-format.

Adskil lyd og video i Camtasia
Gem lydfil som MP3 eller Waw-fil

Den hjemmeside, jeg har fundet, hedder sonix.ai.

Hos Sonix køber jeg timer og så uploader jeg min lydfiler og sætter programmet til at transskribere filen.

Naturligvis skal jeg lave nogle rettelser, for selvfølgelig kan Sonix ikke forstå alt, hvad jeg siger.

Der er brancheudtryk, navne og udtryk som programmet simpelthen ikke kender, men et i det store hele, så er Sonix rigtig god til at forstå dansk.

Inde på Sonix vælger jeg at uploade min lydfil. Jeg kan vælge at uploadet en fil enten fra Zoom, Dropbox, Google Drive, YouTube eller min egen computer.

Sonix.ai logo

Vælg hvilket sprog lydfilen “taler”

Det er ret vigtigt, at Sonix ved, hvilket sprog, jeg taler. Så jeg vælger Dansk på den dropdown-menu, der viser alle tilgængelige sprog.

Når Sonix ved, hvilket sprog jeg taler, går den i gang med at uploade selve filen.

Og når filen er uploadet, går den i gang med at selve transskriberingen.

Alt efter hvor lang lydfilen er, ja så tager det noget tid at få den transskriberet, men den er ikke vanvittig lang tid om det, jeg synes faktisk det går ret hurtigt.

Jeg modtager en e-mail, når transskriberingen er klar (jeg behøver jo ikke at sidde og kigge på skærmen – det er nogenlunde lige så underholdende, som at se maling tørre 😉

Jeg har mulighed for at lægge ordbøger op i Sonix, hvis jeg for eksempel har mange fagudtryk.

Sonix vurderer om jeg taler med pondus eller mumler 😉

Når filen er klar, fortæller Sonix mig (meget høfligt) at jeg har været ”selvsikker i stemmen x-antal procent af lydfilens længde” … altså jeg har talt med pondus.

Den fortæller mig også, hvor mange procent, jeg har været tøvende 😉

Sonix viser hvor mange procent af en lydfil, der blev indtalt med overbevisning

Tilretning af teksten:

Selve teksten står nu inde på siden, og jeg kan begynde at rette til.

Øverst til venstre er der en lille afspiller linje, fuldstændig som vi kender fra alle andre programmer med en play- og en pauseknap.

Så jeg trykker play, og så afspilles min lydfil og jeg kan samtidig følge med i teksten.

De steder hvor jeg siger noget, som ikke svarer overens med det, der står på skærmen, der stopper jeg og retter teksten.

Sonix kan også oversætte fra Dansk og gøre klar til undertekster

Jeg har også mulighed for at få Sonix til at oversætte min danske tekst til en lang række andre sprog.

Jeg har testet med oversættelse fra dansk til engelsk. For jeg har styr nok på det engelske sprog til at finde ud af, om oversættelsen er i orden 😉.

Og det er den faktisk. Der er ganske få ord, hvor der er flere engelske ord, der betyder næsten det samme (hvor vi kun har ét ord), og der bliver jeg nødt til at vælge et andet ord.

Men derudover går det rigtig godt.

Sonix kan også bryde teksten op i ”bidder”, der kan bruge til undertekster på video.

Jeg vælger så, hvilket format, jeg vil have mine undertekster eksporteret i.

Det kan være meget brugbart, hvis du (som jeg), ikke syntes, at manuelle undertekster, er det mest spændende at arbejde med.

Hvis der er flere, der taler på lydfilen, kan Sonix skelne mellem dem og give dem hver sin titel: Speaker 1, Speaker 2 og så videre.

Sonix’s Priser og “Refer”-link:

Sonix koster 10 dollar pr. købte time og en time er faktisk ret meget.

De fleste af os laver jo ikke lydfiler, der er særlig lange, medmindre det for eksempel er en meditation. Men der er det jo sjældent, vi vil have den på skrift.

Der er også mulighed for at opgradere til Premium.

Her er timeprisen 5 dollar, til gengæld, så betaler man et deltagergebyr på 22 dollar om måneden per person.

Endelig er der mulighed for at bruge et ”Refer”-link og give det til andre.

Hvis den jeg giver linket, køber tid hos Sonix, så får både jeg og personen selv ekstra 100 minutter lagt oven i den tid, vi har købet.

Det er en form for Affiliate-link, og det er noget jeg normalt ikke arbejder med, men lige her kan jeg godt se fidusen i det.

Syntes du, at det lyder spændende, har du her tre valg: